www.tilFT.dk fra: www.beholy.be

af Mil Jan Wind Tlf 42 10 1730
Min opfattelse af virkeligheden med forbehold

(alle datoer)- fra mig. Det er mig velbehageligt og dig til velsignelse."
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4. november
"Tilliden er den hjerteager, hvor Mit riges sæd bærer hundrede fold.
Giv jer ind under Min magt, Min ledelse, Mit herredømme - og bliv der under alle forhold!
Træk jer ikke tilbage, når I ikke "ser" og "hører" Min gerning, men bliv i tilliden til Mig. Der vokser Mit rige, og der tager Jeg jer helt i besiddelse, for Jeg tager den i besiddelse, som vælger Mig."
November 03 2014 Kl. 3:55 jeg forbereder lige lidt til i morgen.
November 4. 2014 Kl. 13:22 Helle Statsminister versus Peter Loft Skatteminister.

Fra dagens oversættelse, se mere nedenfor:

Min vejleder forklarede videre: At der i alle arkivrum er en engel, som har det fulde ansvar. Alle som går ind eller ud af rummet går forbi denne engel. Alt bliver gjort på en ordentlig måde, alt til Guds ære. Jeg blev noget forbavset over at se, hvordan alle disse ting foregik. Den øverste engelen havde et strålende hovedklæde, som det er udover mine evner at beskrive. Han havde guldhår og en skinnende, hvid kappe kantet med masser af guld. Denne herlige engelen havde et vinger på næsten fire meter. Han var den smukkeste engel jeg havde set. Engelen var hovedansvarlig for arkiverne i dette rum.

Guds Rige er ikke anderledes end vores verden.
Paradiset er perfekt.


En far, en skolelærer, en Statsminister og mange flere har ligesom Englen, som her blev beskrevet, et ansvar:
At der i alle arkivrum er en engel, som har det fulde ansvar. Alle som går ind eller ud af rummet går forbi denne engel.

Det forventer man.
Hvis Ministeren eller Statsministeren eller chauføren ikke kan køre ansvarligt, mister de deres ret til st styre.

En lærer har det fulde ansvar for sine elever, han spørger eleverne, han kontrollerer elevernes arbejde, ligesom politiet kontrollerer bilisterne.

Det er derfor fuldstændigt forkert at fratage Peter Loft og andre chefer, deres ansvar for medarbejdernes overholdelse af reglerne.
Ligesom politi, ja selv en vognmand bliver idømt dobbelt bøde, hvis hans chaufør overtræder visse færdselregler, som f. eks. køre hviletid.

Flere Ministre har fratrådt eller udskrevet valg, før tid, på grund af deres medarbejderes fejl.
Vognmænd er gået konkurs af samme grund, osv.

Så selvfølgelig skal Statsministeren kunne spørge en i sit TEAM, som består af ALLE offentlige ansatte, om indsigt i selv den mindste sag.
Kan man kalde DET for misbrug?
Nej.
Kan man kalde brug af den viden for misbrug.
Nej.
For hvis f. eks. bilen kører uden lys, så skal det laves.
Hvis en i skat har misforstået venlighed, så skal det rettes.

Som det er nu: i Aalborg, så er det en og samme mand i Skat, som tager sig af "vennernes" skattesager.
Hos Politiet, er det en anden, med stadig: en samme mand, som tager sig af alle anmældelser, der rettes imod "vennerne"
I Byretten er der også dommere, som dømmer til fordel for: "Vennerne"
HAR JEG HØRT, fra en som sætter navn på venner i vennekredsen.

Jeg kan ikke huske navne, det har jeg aldrig kunne, jeg er ordblind, fik ekstra undervisning i skolen, det tager lang tid for mig at lære et nyt navn, også selvom vi er kærester eller venner i lang tid.
Jeg har brugt flere år på at lære og huske, at Conny staves med y.
Det skete først for nyligt, da jeg skulle sætte navn på hende i min telefonbog.

Jeg skal heller ikke jagte, hverken piger eller personer, jeg skal leve, og helst godt sammen med dem, også sammen med dem: Som lever på en anden måde, end jeg ville vælge.

Og her er det vigtigt: At give Socialforvaltningen RET til at besøge hjem, som sejler af en eller anden grund.
En enke, en enkemand, en arbejdsløs, osv. kan ende i en mildt sagt: "Katastrofal situation."
Det kan en medarbejder også, som er ansat i Skat.

Børnemishandling har været gennemdebateret i de seneste år.

Ofte opstår der uoverskuelige økonomiske problemer når hjemmeboende børn bliver 18 år.
Svage forældres fasade krakkelerer, hjemmet falder sammen. På grund af den lønnedgang de oplever, samtidigt med at de grønne afgifter skrues i vejret.
At skulle betale 1000. kroner mere i skat, og at miste 2-4-6000 på grund af at barnet bliver 18 år. DET SLÅR HÅRDT

Det kan være umuligt at leve med en halv indtægt.
Det er umuligt for almindelige mennesker, der mangler pengene.
sidst.
KAPITEL 3

FØR, NU OG HEREFTER
På dette tidspunkt, begyndte Herrens engel at åbenbare ting for mig, som jeg ofte havde spekuleret over. Han begyndte at fortælle mig om en stor hemmelighed
Han sagde: "Gud har bedt mig om, at jeg skal vise dig: ”Før, nu og herefter”. Det jeg skal vise dig nu, vil gøre dig meget glad. Jeg skal åbenbare for dig, hvad som sker, når et menneske bliver født på ny. Jeg skal vise dig, hvordan et menneskes synder bliver sletter og vasket bort med Lammets blod i arkivrummene.
"Jeg vil vise dig: Det der sker, når et genfødt menneske dør på jorden og vedkommendes sjæl kommer til Himlen. Kom og se: ”Din Guds herlighed"
Vi rejste fra Himlen med stor hastighed, og snart var vi tilbage på jorden. Jeg kunne se jorden i synet, og engelen sagde til mig: "Se."
Da engelen lod synet ske foran mig, så jeg en dejlig smuk lille kirke ude på landet. Jeg ved ikke, hvor kirken lå geografisk, men det var en landsby kirke langt ude på landet. Ved Guds hjælp, fik jeg lov til at se ind i bygningen. Jeg kunne se omkring tredive mennesker, som sad på bænkene. Præsten, som stod på prædikestolen talte over afsnittet fra:

Esajas 55:6. Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den Stund han er nær!
7. Den gudløse forlade sin Vej, urettens Mand sine Tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade. Da jeg havde dette syn, opdagede jeg en mægtig engel, som stod over kirken. Engelen, som førte mig og som stod sammen med mig sagde: "En stor engel er sat over hver kirke. Denne engel er leder for alle de andre engle tilknyttet denne kirke."

ENGLE I KIRKEN
To andre engle stod udenfor kirkens dør med nogle bøger. Jeg kunne se de mennesker, der gik ind og ud af kirken. Da gav engelen som førte mig et signal med hånden og kirkens tag blev nærmest rullet bort og jeg kunne se lige ind i kirken.
En engel stod på hver side af præsten på prædikestolen. Bag disse to var det to engle mere. Til sammen var der fire engle alene ved prædikestolen.
To engle mere stod længst tilbage i kirken, bag forsamlingen. To til stod omkring halvvejs fremme i midtergangen, og næsten helt fremme stod det to engle til. Det var altså ganske mange engle i kirken, og flere af dem havde bogruller og pen med sig i hænderne.
Engelen sagde til mig: "Jeg vil vise dig, hvad der sker." Præsten begyndte at tale, og kirketjenere begyndte at indsamle offeret. Da offeret blev modtaget, skrev englene om folks holdning til at give. De skrev om de tanker, som giveren gjorde sig, medens de gav - om vedkommende gav modvillig til Herrens arbejde eller om de glædede sig over at give offeret og så på det, som en tjeneste for Gud. Englene lagde mærke til alt og skrev det nøje ned i deres medbragte bøger (ruller).
Derefter nikket de to store engle foran prædikestolen med hovederne til de andre engle.
Alt det som englene foretog sig, var usynlig for mennesker i kirken, men jeg kunne tydeligt se det hele. Da sagde min ledsager til mig: "Jeg vil vise dig noget andet. Følg nu godt med og du vil blive velsignet."
Pludselig virkede det som om, jeg var blevet flyttet om bag ved præsten. Da han forkyndte ud fra det sjette vers - Esajas 55:6. Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den Stund han er nær! - kunne jeg se en hel skare af himmelske væsener inde i kirken. Under hele gudstjenesten frydede englene sig. Da præsten var salvet, da han talte over dette budskab. En af englene hældte noget, som så ud som ild, over hans hoved. Guds herlighed kom ud af præstens mund
Helt nede bag i kirken blev en dør åbnet og en meget fuld mand dinglede ind. Han kom ned ad midtergangen og sagde: "Det er mig du snakker til, prædikant Jeg har brug for Herren. Jeg mangler frelse. Jeg er en alkoholiker." manden faldt ned på sine knæ helt fremme ved alteret og begyndte at råbe til Gud.
To af diakonerne gik frem for at hjælpe ham. De lagde armene om ham og spurte: "Er det dit alvor at møde Gud? Ønsker du virkelig at blive frelst?"
"Ja, jeg vil frelses," sagde manden. "Jeg er alkoholiker. Jeg har brug for at blive sat fri."
EN SJÆL BLIVER FRELST
Pludselig kom det endnu to engle til stede. De havde bogruller i hænderne, og de begyndte at skrive alt det manden sagde: Derefter begyndte diakonerne at hjælpe ham igennem frelsesprocessen.
Jeg kunne se, at denne manden var fuld af synd. Men da diakonerne bad sammen med ham, rørte en af englene ved hans hjerte, og det kom røg så mørk, som en regnsky væltende ud af hans bryst.
Da jeg så dette, kom jeg i tanke om nogle af de Skriftsteder, der netop beskriver de skammelige synder, som kommer ud fra hjertet:
Mattæus 12:35. Et godt menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et ondt menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.
Mattæus 15:18. Men det, som går ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.
19. Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, hor, utugt, Tyverier, falske vidnesbyrd, Forhånelser.
Da manden begyndte at bede til Gud med løftede hænder, så jeg brede, sorte bånd, som han var viklet helt ind i. Han var bundet af al slags synd, men mest til alkoholisme og drukkenskab. En diakon sagde til ham: "Du må bekende dine synder for Gud, så Han kan tilgive dig og du kan blive vasket i Lammets blod."
Da han begyndte at bekende sine synder, rørte en engel ved ham. Jeg kunne se ild komme ud af engelens hænder. De snerrende bånd gik i stykker og faldt af ham.
Dette gav manden en enorm frihed, Han løftet hænderne og priste Herren. Han rejste sig, og jeg så Guds herlighed komme ned over ham. Jeg ved at Herren gjorde ham ædru, for han begyndte at prise Herren højlydt.
De to store engles øjne mødtes og de nikkede tilfredse til hinanden. De kom tilbage gennem luften til det sted, hvor vi var og sagde: "Kom og se Guds herlighed"
TILBAGE I ARKIVRUMMET
Vi rejste selv meget hurtig tilbage til Himlen sammen med de andre to engle, efter at vi havde gået gennem porten, gik vi ad en meget smuk sti, som så ud til at være lavet af det pure guld. Hurtigt kom vi til et smukt rum. Englen sagde: "Kom og se det vi laver her."
Den lange korridoren vi var i, førte til mange andre rum som var ligesom det vi gik ind i. Engelen sagde: "Det findes mange af disse rum i Himlen. De kaldes arkivrum. Du skal nu se, hvad der sker i disse rum."
Engelen sagde: "Vi skal hen til det rum, som indeholder navnet på den mand, som lige er blev omvendt på jorden." I rummet så jeg englene fra jorden skynde sig at give rapporten, som var skrevet i en bogrulle, til en anden engel. Flere stiger stod langs væggene i det rektangulære rum. Væggene var dækket af mange hylder, og alle bøgerne lå på hylderne. Scenen mindede mig om et bibliotek på jorden. Andre engle sang og priste Gud, stod i en række foran et stort skrivebord. Det var omkring to og en halv meter tværs over og en og en halv meter bredt. Det var skåret en firkant ud midt på skrivebordet, som var dækket med rent guld. Det var bare så smukt. Det havde udskæringer med blade og frugter.
Det var det smukkeste skrivebord man kunne forestille sig. Jeg har aldrig set noget lignende – end ikke på et billede af noget lignende - på jorden. Jeg blev helt opslugt af Guds herlighed og majestæt i dette rum.
Engle gik op og ned ad stiger. De hentede hele tiden bøger ned fra hylderne og satte dem tilbage på deres rette plads Flere engle stod lige i nærheden med rapporter fra forskellige steder på jorden. Jeg lagde mærke til at flere af bøgerne på væggen havde forskellige farvenuancer. Da jeg opdagede de to engle fra kirken stå i en række med en bog de havde taget ned fra hylden. Den indeholdt optegnelserne over den mand, som jeg lige havde set blive: ”Født på ny” på jorden.
Engelen, som var sammen med mig sagde: "Læg mærke til de to engle fra gudstjenesten?"
"Ja."
"Ser du bogen i deres hånd?"
"Ja."
"Det er den bog, hvori de skriver alt om den mand, som netop er blevet frelst. De har lige taget den ned fra hylden og nu går hen til den ledende engel."
Min vejleder forklarede videre: At der i alle arkivrum er en engel, som har det fulde ansvar. Alle som går ind eller ud af rummet går forbi denne engel. Alt bliver gjort på en ordentlig måde, alt til Guds ære. Jeg blev noget forbavset over at se, hvordan alle disse ting foregik. Den øverste engelen havde et strålende hovedklæde, som det er udover mine evner at beskrive. Han havde guldhår og en skinnende, hvid kappe kantet med masser af guld. Denne herlige engelen havde et vinger på næsten fire meter. Han var den smukkeste engel jeg havde set. Engelen var hovedansvarlig for arkiverne i dette rum.
Den ansvarlige engelen så på mig og vinkede mig hen til sig. Guds kraft bevægede mig, og hurtigt stod jeg ved englens højre side.
Han sagde til mig: "Du får lov til at være med her for, at vi kan vise dig, hvad der sker, når en på jorden bliver født på ny. Du skal fortælle det til andre mennesker på jorden."
Det var så underfuldt, at min begejstring ingen ende ville tage!

OPTEGNELSER
Da jeg så op igen, steg højlydt lovprisning til Gud op overalt. Jeg kunne høre klokker som ringede, selv om jeg ikke kunne se dem. Begejstrede, leende, herlige og glade engle stod med bøgerne i hænderne og ventede på at skulle snakke med den øverste engel.
Igen begyndte jeg at prise og ophøje Gud for Hans vidunderlige kraft og Hans herlige gerninger. "Ser du de to englene foran skrivebordet?" spurte engelen som viste mig rundt.
"Ja," svarede jeg.
"De var til stede, da denne manden blev født på ny." Han trak en melding ud af bogrullen, den lå, som et bogmærke i bogen. Jeg kunne ikke se, hvad der var skrevet på papiret og heller ikke det, som var skrevet i bogrullen. Da sagde engelen: "Kik og Se hvad der er skrevet her," og han viste det til mig.
Notatet, der var skrevet meget sirligt og det var nydelig. Jeg så navnet på det land, navnet på området, navnet på byen og navnet på menigheden.
Engelen viste mig navnet på præsten og viste mig de mennesker, der var til stede ved gudstjenesten og detaljerne omkring, hvordan offeret blev givet.
Navnet på den mand, hvis frelse jeg havde overværet på jorden, var også skrevet på papiret.
Det evangeliske budskab fra Jesu Kristus, som blev forkyndt for at denne mand fik sin sjæls frelse, det nøjagtige tidspunkt ned til mindste sekund, hvor han blev født på ny – det hele kunne man læse der.
Jeg råbte: ”Ære til Gud!”
Da den skrevne optegnelse, kom til det sted, hvor synderen bad og modtog Jesus Kristus som Herre og frelser, kikkede englen op på de to budbringende engle og spurgte: ”Var I vidner til at denne mand blev født på ny i denne time og denne gang?”
De svarede: ”Ja, vi var vidner. Vi var tilstede der. Han modtog Jesus Kristus som Herre og Frelser. Vi så, da det skete.”
Lyden fra æresprisningen og glædesudbruddene, som kom på dette tidspunkt var overvældende. Alle i Himlen ophøjede Gud.
Derpå skrev engelen noget i bogen han havde og lukkede den. Bogen var meget tyk. Han bad mig: ”Vend om og se bagved.”
Jeg så mange mennesker, forløste hellige, iført hvide klæder og strålede i herlighed.
JESUS BLOD
Disse forløste sjæle, forløst af Den Højeste Høje Gud sang denne sang:
Oh intet uden Jesus blod,
Kan vaske mine synder væk.
Oh intet uden Jesus blod,
kan gøre mig fuldkommen i dag.
Oh intet uden Jesus blod,
kan rense mig i dag,
Jeg er forløst,
ved Lammets blod.
Medens jeg stod og kikkede, blev mandens bog rakt over til en af de jublende glade helgener, Side efter side af de gamle optegnelser, blev vasket væk, De tog en side ad gangen, løftede den op og jeg kunne se, at hver side var blevet vasket i Jesus blod. Ikke en eneste af denne mands synder blev tilbage.
Og skriftstedet fra Esajas kom til mig:
Esajas 43:25. Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen skyld, kommer ej dine Synder i hu.
Jeg tænkte: ”Oh! Gud, hvor er det dejligt at Dit Ord stadig lever. At mennesker kan få deres synder vasket væk ved Lammets Blod.”
Medens jeg så på, blev bogen rakt over til en anden engel. Dette Himmelske væsen, havde langt smukt hår. Bogen blev lagt på en bakke, som denne engel bar. Englene hilste på hinanden, og udbrud af æresprisninger steg op.
Englen som viste mig rundt, sagde: ”Kom nu og se din Guds Herlighed!” Jeg fulgte med ham i et meget højt tempo gennem Himmelske korridorer.
LAMMETS LIVETS BOG
Jeg befandt mig igen foran Guds trone.
Mine kære, der var hornmusik og med trompeter blev der spillet musik.
En herlighedssky, Shakiras herlighed, (Helligånden) oplyste hele området omkring Tronen.
Der var megen torden og lynild. Jeg kunne høre en stor gruppe stemmer sige: ”Ære til Gud! Halleluja!”
Jeg så den store scene og så engelen med bogen lægge den på Guds Alter, bøje sig dybt ned. Guds stemme genlød nu tydeligt ud i luften, så jeg forstod hvert et ord Gud sagde:
”En sjæl er frelst ved Min Søns Blod. En ny person har modtaget evig frelse ved blodet fra Min Søn.”
Alle klokker i Himlen ringede! Alle Himlens indbyggere priste højlydt! Jeg bøjede mig dybt og begyndte at prise Gud.
Jeg så Lammets Livets bog (Åbenbaringen 21:27) på Guds Alter, og jeg så en hånd komme frem fra den sky og åbnede bogen, som vores engel havde lagt frem der.
Derpå blev mandens navn skrevet ind i Lammets Livets Bog.
Ære til Gud!
Alle Hellige! Vores navne er også virkeligt skrevet ind i Livets Bog.
Medens jeg så dette store sceneri, sagde Guds engel til mig: ”Kom og se Guds Herlighed.”
Øjeblikkeligt, blev jeg bragt ud af Himlen med lysets fart. Medens jeg rejste med engelen, tænkte jeg på denne passage fra Esajas:
Esajas 45:3. Jeg giver dig Mulmets Skatte, Rigdomme gemt i Løn, så du kender, at den, der kaldte dig ved navn, er mig, er Herren, Israels Gud.
4. For Jakobs, min Tjeners, skyld, for min udvalgtes, Israels, Skyld kalder jeg dig ved dit navn, ved et Æresnavn, skønt du ej kender mig.
LIVETS FLOD
Det næste, jeg så, var når Herren førte den Levende Guds Hellige igennem Livets flod. Oh. Livets flod flyder fra Guds og lammets Trone (Åbenbaringen 22:1) Medens de Hellige drog igennem Livets Flod hørte jeg dem synge højt: ”Ære til Gud!”
Derefter så jeg en talløs skare af Hellige blive iklædt de hvideste mest vidunderlige klæder nogen overhovedet har set. Jeg huster at Johannes skrev dette:
Åbenbaringen 7:13. Og en af de Ældste tog til orde og sagde til mig: Disse, som er iførte de lange, hvide Klæder, hvem er de? og hvorfra er de komne?
14. Og jeg sagde til ham: Min Herre! Du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod.
FORAN TRONEN
Jeg kom igen foran Guds trone og overværede der et ærbødigt og medrivende sceneri.
Jeg hørte lyden fra trompeter medens, jeg stod der foran Guds trone. Jeg mangler ord for at kunne beskrive den fylde og ærefrygt, jeg følte, der gentagende kom mig i møde som bølger.
Jeg fik igen lov til at komme op foran Guds Trone og opleve stedets fylde med ærefrygt et fuldstændigt medrivende skue.
Jeg hørte lyden fra trompeter medens, jeg stod der foran Guds trone. Jeg mangler ord til at kunne beskrive den totale oplevelse, som kom i glade veltilpassede bølger, som fyldte alle mine sanser med velbehag.
Tolv tjenende engle stod foran tronen, i tøj der gav et lys fra sig, udover enhver menneskelig beskrivelse. Det nærmeste jeg kan komme til en beskrivelse af den virkelighed jeg der var i, er at de var iklædt med en brystplade på brystet, og de havde juveler fordelt overalt i deres tøj. På hovedet havde de noget der var skabt af et himmelsk materiale der strålede med vidunderlige farver. Kanter af guld fuldendte deres lange kostumer.
Lyden af trompeter bekendtgjorde, at nu kom de de Hellige, en af gangen hen og stillede sig foran Gud. Det er umuligt for mig at fortælle, hvor mange Hellige, engle og himmelske skabninger, der var var omkring os i det store galleri. Hver og en priste de Gud.
Åbenbaringen 19:6. Og jeg hørte som en Røst af en stor skare og som en Lyd af mange Vande og, som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja! Thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltrådt kongedømmet.
DE FORLØSTE
De frelste fra alle tidsperioder var glorværdige og smukke. De var virkelige mennesker – ikke bare silhuetter af røg eller damp som svæver rundt.
Hvor jeg end jeg kikkede, så jeg Guds engle prise Hans Majestæt uafbrudt.
Stående tæt ved Guds trone, hørte jeg en stor stemme sige:
Åbenbaringen 21:3. Og jeg hørte en høj Røst fra Himlen, som sagde: Se, Guds Telt er hos mennesket, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud.
Derpå kom der en herlighedssky fuld af lyn, torden og stemmer. Medens jeg stod og kikkede, så jeg Guds hånd komme ud af skyen og tørre tårerne af de Helliges øjne, sådan som Skriften også siger:
Åbenbaringen 21:4. Og han skal aftørre hver Tåre af deres øjne,
og Gud sagde:
døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.
5. Og han, som sad på tronen, sagde: Se, jeg gør alle Ting nye.
Gud sagde til de fremmødte Hellige, ”Jeg ser jeres navne er skrevet i Lammets Livets Bog. Velkommen til Herrens glæde.”
Og igen mindes jeg et andet skriftsted:
Mattæus 25:21. Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! Du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!
Med de ord satte Herren pragtfulde guldkroner på hovederne af alle Sine hellige.
Jeg vidste, at Guds velsignelser ville fortsætte med at strømme til alle de genløste. Jeg vidste, at det aldrig ville få ende!
29. Oktober 1821
Ich sah Jesum in der Wildnis in einer engen Gebirgshöhle in der Gegend von Jachza. Er kniete in stetem Gebet und sprach zu Gott, seinem Vater, empor.
Ich sah, wie ihm hier alle Sünden der Welt vor Augen kamen und der Verfall der Menschen von Anfang her. Es kam dieses wie große
siderne: 74 75
Gewitterwolken über ihn, und er sah alles, was er dafür werde zu leiden haben, und was gewonnen, was verloren gehe, usw. Es waren auch wieder Engel bei ihm.
Oktober 29 1821
Jeg så Jesus i dette vildnis opholde sig i en bjerghule i området nær Jachza. Han knælede ned i konstant bøn, og talte med Gud, sin Fader, i Himmelen.
Jeg så, hvordan alle verdens synder blev vist for Ham og menneskets fald fra begyndelsen af.
Det blev vist som et voldsomme uvejrsskyer over Ham, og jeg så, hvor meget lidelse Han skulle lide for det, og hvad Han fik ud af det, hvad der skulle mistes osv. Der var også engle hos Ham igen.

Ich sah den Satan herumschleichen, ihn zu versuchen. Er nahte dem Eingang der Höhle und machte ein Geräusch. Er hatte die Gestalt eines Sohnes der drei Witwen, den Jesus besonders lieb hatte, angenommen. Er gedachte, Jesus sollte sich ärgern, daß der Jünger ihm wider sein Gebot gefolgt sei. Es war sehr lächerlich und dumm von dem Satan. Jesus schaute nicht einmal nach ihm um. Der Satan schaute in die Höhle und brachte allerlei Geschwätz vor, von Johannes dem Täufer, der wohl sehr böse auf ihn werden solle, weil er vernommen habe, daß er hie und da taufen lasse, was doch seine Sache nicht sei
Jeg så at Satan var omkring Ham hele tiden, for at friste Ham. Han nærmede sig hulens indgang og lavede en masse larm. Han påtog sig en skikkelse, som en søn af de tre enker, som Jesus særligt havde elsket. Han tænkte at Jesus ville ærgre sig over at den unge mand igen havde brug for Jesus. Det var grinagtigt og dumt af Satan. Jesus vendte sig ikke engang omkring, for at se på ham.
Satan råbte ind i hulen og sagde en masse sludder, om Johannes Døber, der nu sikkert ville blive vred på Ham, fordi Han lod folk døbe alle steder, hvilket dog slet ikke vedkom ham.
30-31. Oktober 1821
Bis gegen 4 Uhr morgens war ich in folgender Anschauung: Ich kam zu Jesu in die Höhle. Sie war nun geräumiger, denn ich hatte ihn gestern nur im Eingang gesehen. Es war oben in der Höhle ein Loch, durch welches ein rauher, kalter Wind hereinzog. Es war hier um diese Jahreszeit sehr kalt und neblig. Die Höhle war rauh und felsig, und auch der Boden ungleich. Sie war von buntgeädertem Stein, und wenn sie geglättet worden wäre, müßte sie wie gemalt ausgesehen haben. Es war der Fels umher mit wenigem Gesträuch bewachsen, auch waren Felsenbrocken da, welche schier wie Büsche aussahen. Die Höhle war so geräumig, daß Jesus an einer Stelle knien und liegen konnte, ohne unter dem Loche zu stehen.
Oktober 30- 31 1821
Før 4 her til morgen, havde jeg følgende syner: Jeg kom til Jesus i hulen. Den var nu mere rummelig, For i går havde jeg kun set Ham ved indgangen. Der var et hul øverst i hulen, hvorigennem en råkold og ubehagelig vind blæste. Det var meget koldt og tåget på denne årstid. Hulen var ru og klippefyldt, og gulvet var ujævnt. Det var broget årelignende sten, og når de var glatte, så det ud som de var malet. (= drypsten), der var iblandt klippestykker, som var bevokset, klippestykker lå der også, der næsten lignede buske. Hulen var så rummelig, at Jesus både kunne knæle og ligge et sted, uden at skulle stå under hullet i loftet..
Als ich zu Jesu in die Höhle kam, lag er auf seinem Angesicht. Ich stand lange bei ihm und sah seine Füße an, welche bis an die Knöchel vom Gewand unbedeckt waren. Sie waren rot und von den rauhen Wegen verwundet, denn er war barfuß in die Wüste gegangen... Da jeg kom til Jesus i hulen, lå Han på sit ansigt. Jeg stod længe ved Ham og så på Hans fødder, som indtil anklerne var udækket med Hans tøj. De var røde og sårede af den stenede vej, for Han var gået igennem ørkenen med bare tæer . . .