www.tilFT.dk fra: www.beholy.be

Ung igen . dk
af Mil Jan Wind Tlf 42 10 1730
Min opfattelse af virkeligheden med forbehold

(alle datoer)- fra mig. Det er mig velbehageligt og dig til velsignelse."
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
12. september
- 'Jeg er vintræet, I er grenene.' (Johs. 15:5) -
"Hvordan lever grenen på træet? - Uden anstrengelse, - af den saft træet sender igennem stammen til den! Således skal I leve - ikke ved egne bestræbelser, men ved min Kraft, mit Liv. - Det gælder både det jordiske og det evige liv. Jeg er den, som giver liv - og som opretholder det."
September 12 2014 Kl. 7:17 Jeg har stadig ikke noget på hjertet i dag.
Vedrørende en slutbemærkning fra i går.
Jesus går i forbøn for os. Vi kan også gå i forbøn for vores børn, forældre og venner. Der er menge som bliver løskøbt i Julen, på grund af børn og børnebørns forbøn, - - der er flere som forlader Helvedet i Juledagene end i de dage, som er afsat til forbøn for dem i Helvedet. (jeg tror det er først i november, kirken har den dag i deres kalender. (Forleden fejrede man Jomfru Marias fødsel). Den 2. Juli afslørede Jomfru Maria, at hun ventede sig. først for sin storesøster Elisabeth, som vente sig med Johannes Døber. Jeg har lige oversat lidt om det, mere kommer, foreløbig har jeg brugt over 40 år på at oversætte de par linier, jeg arbejder ikke så hurtigt.

1.-2. Juli 1820 / Dagbog bind II, hefte 7 / kvart side 5-6
Pilgrimmen (= forfatteren Clemens Brentano’s øgenavn) fandt hende hensunket i vrede. Hun var irriteret over hendes søster, og da han forsøgte at trøste hende, blev hun sur på ham, og faldt pludselig i søvn pludseligt og smilede, slog korsets tegn for sig selv, og foldede sine hænder.
Pilgrimmene bad Magnificat (= en standart bøn).

Bønnen stammer fra: Lukas 1:46. Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren;
47. og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;
48. thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle slægter prise mig salig,
49. fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans navn er helligt;
50. og hans Barmhjertighed varer fra slægt til slægt over dem, som frygte ham.
51. Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som er hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52. Han har nedstødt mægtige fra troner og ophøjet ringe.
53. hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
54. Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
55. imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore fædre."

Så sagde hun, halvt i søvne: Jeg var sunket dybt i mudder. Maria har trukket mig op. Kom nu med, det er tre og fire stykker her. Her er ingen snavs. Det er vidunderligt her. Maria har hjulpet mig. Visitation (= Marias besøg hos Elisabeth oprindeligt d. 2 Juli, men kirken har flyttet dagen til 31. maj): Rejsen gik først sydover. I nærheden af Jerusalem gjorde de en omvej imod øst, for at kunne være lidt for sig selv. De gik omkring en landsby ca 8 kilometer fra Emmaus og gik på de veje, som Jesus senere ofte gik på. De gik den lange vej, meget hurtigt. Deres første herberg jeg så, lignede et skur, det næste sted var en løvhytte, som andre på vandring også brugte til overnatning.
Derefter skulle de bare over 2 bjerge. Det var meget kuperet her, mange klipper, flere højere oppe end længere neden, mærkelige sten i huler. Dalene var meget frugtbare. Der var både lavt krat, hede, eng og mark. Undervejs på det sidste stykke bemærkede jeg især en blomst med sarte grønne blade og en blomster klynge af ni blegrøde, lukkede klokker eller små tønder. Der var noget med dem, men jeg blev forstyrret af noget andet og har glemt, hvad det var.
Maria havde en brun ulden undertrøje (skjorte) på, og over den en grå kjole med bælte og et gult hoved tørklæde. Josef havde en bylt (rygsæk) med lange brunlige kåber og hætte ud i et. Den blev bundet med bånd foran. De tog den på, når de skulle i templet eller i synagogen.
Zacharias' hus lå på en enkelt bakke. Der lå en klynge med mange andre huse omkring. Det var ikke langt hen til en anselig stor bæk

(= flod, der burde stå flod her?? jeg må undersøge det på kortet og finde noten.)

som kom ned fra bjergene.
Elisabeth havde lige haft en drøm og set, at en slægtning ville føde Messias. Hun havde tænkt på sin søster Maria, og længtes meget efter at møde hende, og hun ser dem komme på lang afstand. Hun havde lige indrettet et lille rum med sideplads, til dem, til højre for indgangen til huset. Herfra så hun! På lang afstand og gik dem i møde. Hun var ældre og høj, med en fin, lille ansigt, og hendes hoved var indhyllet. Hun genkendte straks Maria på stemmen, da hun råbte efter hende. Den hellige Jomfru, som kikkede efter hende, havde genkendt hende, og løb fra Josef, der roligt fulgte efter.

sidst.