www.tilFT.dk fra: www.beholy.be

Ung igen . dk
af Mil Jan Wind Tlf 42 10 1730
Min opfattelse af virkeligheden med forbehold

(alle datoer)- fra mig. Det er mig velbehageligt og dig til velsignelse."
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
16. juli
- Jesus, tag dig af mig, jeg er hjælpeløs!
"Når I kender jeres hjælpeløshed, skal I erkende min kraft, mit indgreb. At kende er at erfare.
Forvent intet af jer selv, men ALT af mig! Når I er magtesløse ikke når I har været - så er JEG stærk. Løft jeres øjne til mig, og I skal se min frelse!"
Juli 16 2014 Kl 5:00 Det jeg skal ind på nu er tilgivelse og hukommelse.
Hvis vi ikke tilgiver, så husker vi.
Når vi har husdyr, eller en baby, et lille menneskebarn, som Tove Ditlevsen skaber dejlige minder omkring. Så kan der være mange vanskeligheder, som vi: Gud ske lov glemmer.
Hvis vi ikke tilgiver, så skal vi huske fortiden, og kommer ikke rigtig i gang med nutiden, vores forbindelse til Gud ophører.
Guds navn er: JEG ER, Han lever i NUET.
Skulle Han tænke på fortiden eller fremtiden, så vil der hurtigt opstå en sammenligning, som man finder det hos syge mennesker, der stadig husker: Hvordan det var at være rask.

Flemming Junker, ham, der lavede parketgulve, og ham, der ejede Overgård, (fordi han ønskede det som barn) var under krigen med i modstandsbevægelsen, og mødte engang en af kammeraterne fra dengang, fortæller han i en tv-udsendelse: Denne ven havde ikke haft så store oplevelser i hele sit liv, som dengang han var med i modstandsbevægelsen. Han var gået i stå. Men FJ sagde: Hans liv fortsatte da med at være spændende, der var hele tiden nye udfordringer, livet er til for at leve. Ikke at forglemme.
Når Gud havde skabt noget, nød Han sit skaberværk, Han så at det var godt. Det var den dag, skrives der i skabelsesberetningen, i begyndelsen af Bibelen.
Alt det Gud skaber, kan Han tage med sig i evigheden, hvis Han vil.
Ligesom når vi andre arbejder, rejser eller besøger et sted, så tager vi løn, minder eller en lille ting med os, rejser en sten, lægger en sten, mister noget, mister meget, som får os til at mindes de begivenheder vi deltager i.
Vores børn er levende minder om ? ? ?
Os selv. De er skabt i vores billede, ligesom Gud siger om os: Vi er skabt i Hans billede.
Det er muligt at korset og Jesus lidelser er af voldsom betydning for os her og nu. Uden korset og de 3 nagler, havde mennesket intet håb om frelse.
Uden ve og smerte havde forældre svært ved at få børn på naturlig måde.
Og når vi tænker på al den daglige rengøring, der derefter følger med, som en naturlig del af vores opvækst, så er det svært at forstå, at der er nogen, der vil have børn, med mindre de kan tilgive dagligt.
Jeg opfatter i denne tekst tilgivelse som det vigtigste og største mirakkel for succes og vækst.

Og nu til en helt anden verden:
De hellige, helgenerne og Gud lever i en helt anden verden, selvom de ses iblandt os, Jesus blev set af mange tusind i sin samtid, men de fleste opdagede ikke at Jesus var noget særligt.
Det skulle man høre om, interessere sig for, ligesom i dag, hvor man også kan læse om, og opleve Gud og Jesus personligt.
Der er en uendelig afstand imellem Gud og mennesker, lige så lang afstand som der er imellem stjernerne i verdensrummet, og vi så brugte hele vores liv på den rejse, så kom vi ikke en meter nærmere Gud, end da vi startede.
Sådan er det også med børns verden og de voksnes verden.
Før fjernsyn, radio ja for bare 100 år siden, var der et legerum for alle børn og det var ude.
Børn kunne dengang samle sten med hul i, og kaldte dem køer, senere som voksne, kunne de skifte stenene ud med rigtige og levende køer.
Der er en kæmpe forskel.
Vi behøver ikke at miste troen eller håbet, der kan godt komme noget godt ud af vores børns leg.
Vi behøver ikke at tænke dårligt om dem, bare fordi de ikke er som os.
Jesus var som Gud, det betød meget for Jesus, det betød også meget for Gud, og selvfølgelig betyder det meget for dig og mig.
Men når vi er færdige med at dumme os her på jorden, så forsvinder smerten, og det fine liv falder os helt naturligt, det gamle liv forsvinder i glemselen som en drøm, vi kommer til at leve i NUET ligesom Gud, og hvem skriver sine drømme ned 10 år efter, dag for dag, vi har jo glemt stort set alle sammen, når vi vågner.
Selvfølgelig er livet vigtigt, ligesom i drømme, så bevæger vi os rundt og oplever en masse.
sidst