April 15. 2014 Kl 20:40
I dagens tekst fremstår meget tydeligt Krista Frandsens opfattelse af hvordan Guds Rige overtager de Jordiske Riger.
Den måde at fortolke Bibelens tekster og Jesus løfter er meget naturlig og der er ikke en som bebrejder dem.
At teksten så utvetydig er dukket op her og på denne måde får kun mig til at sætte fokus på: hvad jeg vil kalde vranglære, dvs en forkert fortolkning af skriften.
I forlængelse af den tekst som er knyttet til datoen 15. april
15. april
- Hvem er "de kaldede", "de udvalgte", "de forudbestemte", dem du "forud har kendt"? (Rom. 8:28-39)
"Det er alle, som hører min kalden og følger den! Jeg kender hver sjæl på Jorden; hvert menneske er skabt ved mig og til mig, og jeg vil, at alle skal frelses: komme til sandheds erkendelse om den uforskyldte frelse i mig og ved mig.
Bed derfor og arbejd, at mennesker må kende deres udvælgelse! Dagen er kort, og det bliver sværere og sværere at erkende Sandheden. Mørkets magter samler sig tæt om Jorden - tættere og tættere, indtil jeg henter de beredte og med dem opretter mit Rige på Jorden."
Nu ved at læse teksten endnu engang så forstår jeg teksten til fulde.
Teksten er jo skrevet til de kaldede og til de udvalgte, teksten er ikke om de udvalgte.
Jeg skal nemlig sige, at når man som jeg og millioner andre har forsøgt at hjælpe Gud, så godt man kunne, så har man opdaget en stor mængde mangeartede grænser, ikke en gang men snarere hver dag.
Den åndelige modstand er blevet større og større år for år, gang på gang.
Indtil den dan, hvor man overlader styrringen til Gud og til Jesus.
Vanskelighederne har altid været store. Mega store.
Og det oplever man først den dag man sin hånd lægger på Herrens Plov.
1. Mosebog 3:19. i dit ansigts Sved skal du spise dit brød,
Det levende brød og den nådens olie, man får "fra Himmelen" er modtaget for arbejde.
Mattæus 25:7. Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
8. Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
9. Men de kloge svarede og sagde: Der ville vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
Går man den ekstra mil, og prøver på at gøre sin udvælgelse sikker. (Som nogen kalder det).
Så er belønningen enorm stor, ufattelig stor, og egentlig helt naturlig for dem, det drejer sig om.
Der er ingen mystik i det, for dem, det drejer sig om.
De, der opsøger Gud, kommer Gud let i møde.
Gud har sat sin Søn Jesus Kristus til at være SIN Præst Hellig Hellig Hellig
Jesus har ikke engang bedt om det.
Lige så lidt som Esajas i:
Esajas 6:8. Så hørte jeg Herren sige: "Hvem skal jeg sende, hvem vil gå Bud for os?" Og jeg sagde: "Her er jeg, send mig!"
Uden andet end at være villig og parat blev Esajas en af de profeter som har skrevet de smukkeste og fyldigste ord, og lige netop her kommeer beskrivelsen af hvor hårdt arbejdet bliver for Esajas og for alle andre, som Gud udvælger.
Esajas 6:9. Da sagde han: "Gå hen og sig til det folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse!
10. Gør Hjertet sløvt på dette folk, gør dets ører tunge, dets øjne blinde, så det ikke kan se med øjnene, ej heller høre med ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges."
Og i de næste vers kommer svaret på: Hvorlænge Esajas skal prædike omvendelse:
Esajas 6:11. Jeg spurgte: "Hvor længe, Herre?" Og han svarede: "Til Byerne er øde, uden Beboere, og husene uden et menneske, og Ager jorden ligger som Ørk!"
12. Og Herren vil fjerne menneskene, og Tomhed skal brede sig i Landet;
13. og er der endnu en Tiendedel deri, skal også den udryddes som en Terebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, når den fældes. Dens Stub er hellig Sæd.
Hvor længe skal denne forkyndelse stå på?
Til den sidste dør, til prædikanten og synderen dør.
Efter et liv i sløvhed, dør man, allerede medens man udånder, træder man ind åndeverdenen, som er evig.
April 16 2014 Kl 3:27 Alle de, som tog imod Guds tilbud om gensidig kærlighed så inderligt og nært, som et ægteskab, De får alt, for de er gift med ejeren af det hele, og det er af hele universet, de blivere ejere at al skabningen.
Alle dyrene kommer i flok i luften på jorden og i vandet, og priser og synger til Guds ære, lidt ligesom man allerede oplever det her på jorden, hvor delfiner opsøger skibe og danser og piver omkring, som kåde hundehvalpe, der elsker deres ejer.
De mennesker som ikke vil sejre sammen med Gud, de får heller ikke del i Guds velsignelser.
De lever evigt, som alle andre.
Fuglene i haven, pipper lystigt i Paradiset, men af grunde jeg ikke kender, så vælger de at bygge deres slot midt i et område med mange store vandfald, som overdøver snak og sang og lystig tale.
Der er ikke mange, men de er der og Gud har gjort en bolig rede til dem også.
For dem er det paradiset, for dem er det lykken.
I mine tanker er det en forbandelse. men det er måske en velsignelse for dem som løj og lyttede på løgn og nu aldrig i evighed vil høre noget eller fortælle noget, ja de ser heller ikke noget, for dem er det som om havets eller vandets brusen er beroligende.
Gud viser dem sin kærlighed.
Her på jorden fylder vi musik i vores ørersnegl, musik og TV som overdøver vores forældres velmenende råd om at tage sig sammen og hjælpe til i køkkenet, i haven, og rydde op på værelset.
Inde i byen Zion er livet ganske anderledes.
Der er templet, hvor man kan komme i 1000 år ja for evigt og modtage undervisning fra de oprindelige mennesker, jeg ved at Gud tager en person frem om søndagen, som forklarer sit liv og sin gerning, som det / den var her på jorden og som livet nu er i Paradiset.
Der bygges og plantes
der sås og fødes børn
For Evigt,
Kærligheden er usigelig stor
De mødre, som ikke fik børn her på jorden, får alle de børn de kan ønske sig i Paradiset.
Byen vokser, Zion vokser, Guds Rige vokser, i alle retninger med lysets fart.
Vi nærmer os hastigt det øjeblik hvor Gud siger:
Det er fuldbragt, lad det nye menneske blive levende.
Lad Adam og hans efterkommere iklæde sig Kristi legeme, og blive et være et med Gud for evigt, ligesom Gud er evig.
Esajas 49:19. Thi dine Tomter og Grusdynger, dit hærgede land ja, nu er du Beboerne for trang; de, som åd dig, er borte;
20. end skal du høre dem sige, din Barnløsheds børn: "Her er for trangt, så flyt dig, at jeg kan sidde!"
21. Da tænker du i dit Hjerte: "Hvo fødte mig dem? Jeg var jo barnløs og gold, landflygtig og bortstødt, hvo fostrede dem? Ene sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?"
22. Så siger den Herre Herren: Se, jeg løfter min hånd for folkene, rejser mit Banner for folkeslag, og de bringer dine sønner i Favnen, dine døtre bæres på Skulder.
23. konger bliver Fosterfædre for dig, deres Dronninger skal være dine Ammer. De kaster sig på Ansigtet for dig, slikker dine Fødders Støv. Du skal kende, at jeg er Herren; de, som bier på mig, bliver ikke til Skamme.
Og her kommer den jeg tænkte på:
Esajas 54:1. Jubl, du golde, der ej fødte, jubl og fryd dig, du uden Veer! Thi den forladtes børn er flere end hustruens børn, siger Herren.
2. Vid Rummet ud i dit Telt, spar ikke, men udspænd din Boligs Tæpper. Du må gøre dine Teltreb lange og slå dine Teltpæle fast.
3. Thi du skal brede dig til højre og, venstre, dit afkom tage folk i Eje og bo i de øde Byer.
4. frygt ej, du skal ikke beskæmmes, vær ej ræd, du skal ikke skuffes! Thi din ungdoms Skam skal du glemme, ej mindes din Enkestands Skændsel.
5. Thi din Ægtemand er din Skaber, hans navn er Hærskarers Herre, din Genløser er Israels Hellige, han kaldes al jordens Gud.
6. Som en hustru, der sidder forladt med Sorg i Sinde, har Herren kaldt dig. En ungdomsviv, kan hun forstødes? siger din Gud.
7. Jeg forlod dig et lidet øjeblik, men favner dig i stor Barmhjertighed;
8. jeg skjulte i skummende Vrede et øjeblik mit Åsyn for dig, men forbarmer mig med evig Kærlighed, siger din Genløser, Herren.
9. Mig er det som Noas dage: Som jeg svor, at Noas vande ej mer skulle oversvømme jorden, så sværger jeg nu, at jeg aldrig vil vredes og skænde på dig.
Dette sidste vers er i fuld harmoni med Leif Munks opdagelse af Det Gamle Testamentes politimand og det Nye testamentes: Jeg betaler selv din bøde, sagde dommeren.
Vi er jo gamle venner, jeg kender dig fra fra dengang vi arbejdede sammen på Herrens Mark.
|
. . . . . . . . . . . .