Februar 15. 2014 Kl 5:07 Jeg har mit livs største oplevelse i disse dage.
Jeg har mødt pigen, der som den første roser mig, for det jeg laver.
Jeg har det ligesom Adam, da han mødte Eva for første gang.
Pludselig var der et levende væsen, som forstod Ham, som sagde tak til ham, for de tanker som han har. Alle dyrene elskede ham også, men der var mere i den måde Eva var på i forhold til den måde Dyrene i Paradiset var på.
Eva var nærværende på en anden måde.
Når man har en hund, en kat en fugl eller fisk, så har de hver deres måde at vise taknemmelighed på.
Fiskene og dyrene kommer helt hen til dig, når du giver dem mad.
Ja nogle dyr, selv fisk kan spise af din hånd, fordi de gerne vil være tamme.
Men Eva var anderledes. Hendes kærlighed indeholder forståelse, hun er ligeværdig.
På samme måde som, da Eva mødte Adam, således mødte jeg også Gud.............
Vil du elske mig, Gud?
Ja, det ville Han.
Og ligesom Adam følte, da han så et levende væsen, som ville mere end blot spise af hånden, på samme måde oplevede Gud mig, som en, der ville andet end blot spise af hånden, og være tam.
Alle dem, der kommer i kirkerne, spiser af hånden.
De lytter til Guds levende ord, som serveres under Gudstjenesten, med sang og musik til.
Og selvfølgelig skal de alle leve evigt. Det har Gud lovet, og når Han har sagt det, vil Han også Tro Sine Egne Ord. Kærligheden til Ordet, er Guds Største Kærlighed. Uden den kærlighed var intet af det til, som Han har skabt.
Det ville være umuligt at skabe atomer, uden lysets energi. Og det stammer alt sammen fra Ordet.
Elektroner er ingen ting, ud over energi, der svæver omkring ingen ting, som er energi omsat til masse, neutral og positiv kerne, og en minus elektron, der svæver omkring, og således opretholdes atomerne som en harmonisk enhed. Som et selvstændigt væsen.
Om der fortsat skal tilføres energi?
Det kan man godt. fra - 273 graders Celcius til vores legemestemperatur på 37 grader, er der 410 grader. Så jo, solens lys, skaber liv, uden solen ville alt i universet være frosset ned til - 273 grader, det absolutte 0 graders Kelvin. Og alle luftarter alle væsker ville være som is, dvs et fast stof. Blomsters frø, dyrenes æg, alt ville være dødt og frossen.
Så den kærlighed og varme, som kommer fra Gud, gør flere underværker.
Og det er her jeg undrer mig.
Hvorfor er Eva den eneste. Hvorfor er det kun en lille Hjord, som får riget?
Vi lever dog alle fortsat i Riget.
Selv de onde lever evigt, for Gud har gemt mørket for deres skyld.
Ikke fordi Han ønskede det, men, Han kunne ikke lave om på deres ønsker.
Johannes 3:20. Thi hver den, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.
Romer 8:14. Thi så mange som drives af Guds Ånd, disse er Guds børn.
2. Timotius 2:20. Men i et stort hus er der ikke alene Kar af guld og sølv, men også af Træ og Ler, og nogle til Ære, andre til Vanære.
På Jesus tid, var der 5000 som fik mad på en gang, og alligevel var der kun 12, som fulgte med Jesus, som får omkring deres Hyrde.
På samme måde er Eva Adam hengiven, og på samme måde er den lille Hjord Gud hengiven, som i lignelsen om de 5 kloge brudejomfruer.
Hvem er mig nær?
Dem, der spiser af min hånd? Eller dem, der ønsker min tilstedeværelse?
Min mor lavede tit morgenmad til mig, dækkede bord og sendte mig i skole.
Min kone ligeså, mine kærester igennem årene, gjorde det samme.
Man taler om at leve ægteskabeligt sammen.
Har man husdyr, kan man finde på at smide frø og brød ud til hønsene, hver dag.
Men havens fugle, kan også finde på at spise af de samme frø.
Og ligesom parkens ænder og svaner, så tillader man dem, at spise og leve, fordi de er smukke og man elsker deres tilstedeværelse.
Men det er husdyrene, der tæller, det er den lille Hjord, der tæller, de er lidt mere værd, end de andre af naturens vilde dyr.
Således også med den pige, som jeg har opdaget, at jeg nu må få lov at rose, hver dag, for hendes nærværd, ligesom Eva stod ved Adams side, og ligesom jeg står ved Guds side.
Ikke fordi jeg er værdig til Guds Kærlighed eller til pigens kærlighed, Men fordi de elsker mig, og jeg siger JA TAK til at blive elsket.
Tak er kærlighedens fineste ord. Som dagens tekst forklarer på så forunderlig måde.
At Gud vil elske mig, give mig sin varme og livgivende kærlighed, gør mig til den jeg er. og som Han har lovet, så lærer Han os at elske, og kan vi det, så bliver vi elsket tilbage. Ikke af mange, ikke af alle, men af få. Ligesom Eva viste, at hun elskede Adam mere end noget andet, på trods af at hun serverede en figen, som de begge døde af.
Kundskab er kun værdifuld sammen med kærlighed, uden kærlighed kan kundskab misbruges af de onde til at afsløre deres mangel på næstekærlighed.
Vi slog Jesus ihjel, og alligevel holder vi sammen, døden formår ikke at skille os ad.
For Gud elsker os, og Hans kærlighed og Hans tro, gennemfører alt dette.
Vi er bundet med dødens lænker, ligesom Adam og Eva var det, indtil Jesus brød Dødsrigets port op, med 3 nagler og et kors. Først da opstod de døde fra gravene, som lovet skulle ske i de sidste dage, lige siden Jesus har vi haft de sidste dage.
(Der er allerede gået 2 dage, for en dag for Gud er som 1000 år for os. og nu er det på tredjedagen. og var det ikke påske morgen? At Jesus stod op? Kan man så ikke håbe og tro, at Jesus kommer nu her i begyndelsen af 1000 års riget? Dagens tekst taler jo om det. Tegn i Himlen og på jorden vidner om det. Nu har jeg skrevet det, og nu vil jeg tro på det jeg har skrevet.) Sådan er Gud, så'n vil jeg også være. |
. . . . . . . . . . . .