fra: www.beholy.be

af Mil Jan Wind Tlf 42 10 1730
miljanwind@yahoo.com
index over mine sidste års mange hjemmesider

hjælp mit til at få mit parti "de kristne" på stemmesedlerne til valg! Send din e-mail til: valg@beholy.be


Min opfattelse af virkeligheden er med forbehold

(alle datoer)- fra mig. Det er mig velbehageligt og dig til velsignelse."
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5. oktober
- 'Ve jer, I lovkyndige! Thi I har taget kundskabens nøgler; selv er I ikke gået ind, og dem, som ville gå ind, har I hindret deri.' (Luk. 11:52).
- Herre, vis mig hindringen.
"Synd, synd, synd. Jeg er træt af jeres erkendelser - bekend og giv afkald! I er blevet "religions-aristokrater", hovmod hindrer de fleste af jer. I lader jer overbevise om mangler - ikke om synd.
Det er ikke Kundskab, I mangler, men Kendskab. Hjertets Kendskab til jer selv og til MIG."
Kl. 00:29 2019 Oktober 5 lørdag

Bibelkoden i dag ser speciel ud, lad os annalysere den.
for det første så er teksten i koden lang
på den 5 oktober 2019 skip er også lang, det plejer ikke at være godt, vi skal springe over 650 tusind og 285 bogstaver, så computeren føjer blot flere bibeler til i en lang række, ca 5 + bibeler skal bruges til ar regne denne kode ud.

äåäé Jehovah 1 Ezekiel Ch 32 V 32 Letter 64 For I have put My terror in the land of the living; and he shall be laid in the midst of the uncircumcised, with them that are slain by the sword, even Pharaoh and all his multitude, saith the Lord GOD.'
Jehovah er den hebræiske måde at stave til Jesus, (det er der ikke mange Jøder der forstår) Jehovas vidner, har uden at vide hvorfor, ramt den korrekte måde at udtale ordet på. Nogle få Jøder ved det også, men blandt jøder er udtalen af ordet holdt hemmelig.) kapittel 32 vers 32 og bogstav 64 i verset, er flot.
For at komme ned til første bogstav i den 10 bogstaver lange dato, bruges wav og alef = copy, og det første bogstav her i koden er b, = nu skal vi bare høre.

Numbers 22:37 And Balak said unto Balaam: 'Did I not earnestly send unto thee to call thee? wherefore camest thou not unto me? am I not able indeed to promote thee to honour?'

Psalms 38:20 But mine enemies are strong in health; and they that hate me wrongfully are multiplied.

ôùúäéøùúåá On the 6 Tishri 5780 = On the 5 October 2019 skip 650285

Joshua Ch 17 V 8 The land of Tappuah belonged to Manasseh; but Tappuah on the border of Manasseh belonged to the children of Ephraim.--

Job 24:8 They are wet with the showers of the mountains, and embrace the rock for want of a shelter. (Hele Job 24 se nedenfor)

1 Samuel 31:10 And they put his armour in the house of the Ashtaroth; and they fastened his body to the wall of Beth-shan. (Det er filisterne, vor tids palistinensere, der her tales om, Saul bliver hånet efter sin død, og blive kort efter befriet, brændt og begravet.)

áà father skip 1 Nehemiah Ch 7 V 54
áà father skip 1 fra Nehemiah Ch 7 V 54 til Nehemiah Ch 7 V 55 Letter 1

Nehemiah 7:54 the children of Bazlith, the children of Mehida, the children of Harsha;
55 the children of Barkos, the children of Sisera, the children of Temah;
her navngives nogle af de tempeltjenere, som blandt 43360 + 7337 + 245 = 50942 sjæle, der hjemvendte startede Jerusalem op efter fangenskabet i Babel.

2 Kings 6:24 And it came to pass after this, that Ben-hadad king of Aram gathered all his host, and went up, and besieged Samaria.
Elisa og et af hans eventyr beskrives her, beretningen fortsætter i det næste kapittel. den værdste hungersnød vender til stor stor overflod, som Elisa forudsiger.

2 Chronicles 32:22 Thus the LORD saved Hezekiah and the inhabitants of Jerusalem from the hand of Sennacherib the king of Assyria, and from the hand of all, and guided them on every side.
Et pust af lykke og fremgang i disse år, hvor Ezekias var konge i Jerusalem

Isaiah 66:19 And I will work a sign among them, and I will send such as escape of them unto the nations, to Tarshish, Pul and Lud, that draw the bow, to Tubal and Javan, to the isles afar off, that have not heard My fame, neither have seen My glory; and they shall declare My glory among the nations.
Her afslutter Esajas sin tekst bragt i bibelen, (han har skrevet mere end disse 66 kapitler, formoder jeg) store velsignelser lyses ud over menigheden, af Esajan fra Herren. Se nedenfor

Exodus 12:22 And ye shall take a bunch of hyssop, and dip it in the blood that is in the basin, and strike the lintel and the two side-posts with the blood that is in the basin; and none of you shall go out of the door of his house until the morning.
Dette er natten i Ægypten, hvor alle førstefødte, af dem, som ikke fejrede påsken, den første påske, alle mistede deres førstefødte søn, undtagen dem, der havde lyttet til Moses, og som havde gjort det Han bad om, dvs deltage i påske minde højtiden, - den første.

Ezekiel 16:10 I clothed thee also with richly woven work, and shod thee with sealskin, and I wound fine linen about thy head, and covered thee with silk.
Gud fortæller her, hvordan Han pyntede Jerusalem, - et langt kapittel hvor Gud revser Jerusalem.

Numbers 7:13 and his offering was one silver dish, the weight thereof was a hundred and thirty shekels, one silver basin of seventy shekels, after the shekel of the sanctuary; both of them full of fine flour mingled with oil for a meal-offering;
Indvielsen af templet, det første, som Moses byggede, og som de kunne tage med på rejserne, der kom efterfølgende, alle 12 stammer bragte samme offergaver dag efter dag, her i 7:13 omtales Judas, som den første, der bragte deres offergaver.

Zechariah 8:19 Thus saith the LORD of hosts: The fast of the fourth month, and the fast of the fifth, and the fast of the seventh, and the fast of the tenth, shall be to the house of Judah joy and gladness, and cheerful seasons; therefore love ye truth and peace.

áà father 1 -3,631 0,317 Deuteronomy Ch 32 V 49 Get thee up into this mountain of Abarim, unto mount Nebo, which is in the land of Moab, that is over against Jericho; and behold the land of Canaan, which I give unto the children of Israel for a possession;

Job 24
1. Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, (= straffens tider) hvi får de, som kender ham, ikke hans dage at se?
2. De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs.
3. faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
4. de trænger de fattige af Vejen. landets arme må alle skjule sig.
5. Som ville Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er brød for børnene.
6. De høster på Marken om natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.
7. Om natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i hulden.
8. De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen.
9. - Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.
10. Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
11. mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster.
12. De drives fra By og hus, og børnenes hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
13. Andre hører til lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:
14. Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
15. horkarlens øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.
16. I Mørke bryder de ind i huse, de lukker sig inde om dagen, thi ingen af dem vil vide af lys.
17. For dem er Mørket Morgen, thi de er kendt med Mørkets Rædsler.
18. Over vandfladen jages han hen, hans Arvelod i landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården.
19. Som Tørke og hede tager Snevand, så døds riget dem, der har syndet.
20. Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i hu, uretten knækkes som Træet.
21. Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
22. dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,
23. han styrtes uden håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.
24. Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
25. Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine ord til intet?

Esajas 66:18. Jeg kommer for at samle alle folk og Tungemål, og de skal komme og se min Herlighed.
19. Jeg fuldbyrder et under i blandt dem og sender undslupne af dem til folkene, Tarsis, Pul, Lud, Mesjek, Rosj, Tujal, Javan, de fjerne Strande, som ikke har hørt mit Ry eller set min Herlighed; og de skal forkynde min Herlighed blandt folkene.
20. Og de skal bringe alle eders brødre fra alle folk som Gave til Herren, til Hest, til Vogns, i Bærestol, på Muldyr og Kameler til mit hellige Bjerg Jerusalem, siger Herren, som når Israelitterne bringer Offergaver i rene Kar til Herrens hus.
21. Også af dem vil jeg udtage Levitpræster, siger Herren.
22. Thi ligesom de nye Himle og den ny jord, som jeg skaber, skal bestå for mit Åsyn, lyder det fra Herren, således skal eders Afkom og navn bestå.
23. Hver Måned på Nymånedagen og hver uge på Sabbatten skal alt Kød komme og tilbede for mit Åsyn, siger Herren,
24. og man går ud for at se på Ligene af de Mænd, der faldt fra mig; thi deres Orm dør ikke, og deres Ild slukkes ikke; de er alt Kød en Gru.
(dette sidste vers er en klar beskrivelse af helvedet, bare for at fortælle, at der er 600 og flere steder helvedet er omtalt ud over hele bibelen ifølge Bill Wise, som har været der og oplevet det (= helvedet))
Kl 6:48 et tilbageblik, lidt mere fra 1 Oktober

Esajas 1
1. Det Syn, Esajas, Amoz's søn, skuede om Juda og Jerusalem, i de dage da uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var konger i Juda.
2. Hør, I Himle, lyt, du jord, thi Herren taler: børn har jeg opfødt og fostret, men de forbrød sig imod mig.
3. En Okse kender sin Ejer, et Æsel sin Herres Krybbe; men Israel kender intet, mit folk kan intet fatte.
4. Ve det syndefulde folk, en brødetynget slægt, ugerningsmænds Æt, vanartede børn! De svigtede Herren, lod hånt om Israels Hellige, vendte ham Ryg.
5. Kan I tåle flere hug, siden I stadig falder fra? Kun Sår er Hovedet, sygt hele Hjertet;
6. fra Fodsål til isse er intet helt kun Flænger, Strimer og friske Sår; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med Olie.
7. Eders land er øde, eders Byer brændt, fremmede æder eders jord for eders øjne så øde som ved Sodomas undergang.
8. Zions datter er levnet som en Hytte i en Vingård, et Vagtskur i en Græskarmark en omringet By.
9. Havde ikke Hærskarers Herre levnet os en Rest, da var vi som Sodoma, ligned Gomorra.
10. Lån øre til Herrens ord i Sodomadommere, lyt til vor Guds Åbenbaring, du Gomorrafolk!
11. Hvad skal jeg med alle eders Slagtofre? siger Herren;jeg er mæt af Væderbrændofre, af Fedekalves Fedt, har ej lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke.
12. Når I kommer at stedes for mit Åsyn, hvo kræver da af jer, at min Forgård trampes ned?
13. Bring ej flere tomme afgrødeofre, vederstyggelig Offerrøg er de mig! Nymånefest, Sabbat og festligt Stævne jeg afskyr uret og festlig Samling.
14. Eders Nymånefester og Højtider hader min, Sjæl de er mig en Byrde, jeg er træt af at bære.
15. Breder I Hænderne ud, skjuler jeg øjnene for jer. Hvor meget I så end beder, jeg hører det ikke. Eders Hænder er fulde af Blod;
16. tvæt jer, rens jer, bort med de onde Gerninger fra mine øjne! Hør op med det onde,
17. lær det gode, læg Vind på, hvad Ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse Ret, før Enkens Sag!
18. Kom, lad os gå i Rette med hinanden, siger Herren. Er eders Synder som skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end røde som Purpur, de skal dog blive som uld.
19. Lyder I villigt, skal I æde landets goder;
20. står I genstridigt imod, skal I ædes af Sværd. Thi Herrens Mund har talt.
21. At den skulle ende som Skøge, den trofaste By, Zion, så fuld af Ret, Retfærdigheds Hjem, men nu er der Mordere.
22. Dit sølv er blevet til Slagger, din Vin er spædet med vand.
23. Tøjlesløse er dine Førere, venner med Tyve; Gaver elsker de alle, jager efter Stikpenge, skaffer ej faderløse Ret og tager sig ikke af Enkens Sag.
24. Derfor lyder det fra Herren, Hærskarers Herre, Israels Vældige: "Min Gengælds Ve over Avindsmænd, min Hævn over Fjender!
25. Jeg vender min hånd imod dig, renser ud dine Slagger i Ovnen og udskiller alt dit Bly.
26. Jeg giver dig Dommere som fordum, RådsHerrer som før; så kaldes du Retfærdigheds By, den trofaste Stad.
27. Zion genløses ved Ret, de omvendte der ved Retfærd.
28. Men Overtrædere og Syndere knuses til hobe; hvo Herren svigter, forgår.
29. Thi Skam vil I få af de Ege, I elsker, Skuffelse af Lundene, I sætter så højt;
30. thi I bliver som en Eg med visnende Løv, som en Lund, hvor der ikke er vand.
31 Den stærke bliver til Blår, hans Værk til en Gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker.
Esajas 2
1. Dette er, hvad Esajas, Amoz's søn, skuede om Jerusalem:
2. Det skal ske i de sidste dage, at Herrens huses Bjerg, grundfæstet på Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal folkene strømme
3. og talrige folkeslag vandre: "Kom, lad os drage til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine Veje, så vi kan gå på hans Stier; thi fra Zion udgår Åbenbaring, fra Jerusalem, Herrens ord: "
4. Da dømmer han folk imellem, skifter Ret mellem talrige Folkeslag; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingårdsknive; folk skal ej løfte Sværd mod folk, ej øve sig i Våbenfærd mer.
5. Kom, Jakobs hus, lad os vandre i Herrens lys!
6. Thi du forskød dit folk, Jakobs hus; de er fulde af Østens Væsen og spår, som var de Filistre, giver folk fra udlandet håndslag.
7. Deres land er fuldt af sølv og guld, talløse er deres Skatte; deres land er fuldt af Heste, talløse er deres vogne;
8. deres land er fuldt af afguder, de tilbeder Værk af deres Hænder, Ting, deres Fingre har lavet.
9. Men bøjes skal mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke!
10 Gå ind i Klippen, skjul dig, i Støvet for Herrens Rædsel, hans Højheds Herlighed!
11. Sine stolte øjne skal mennesket slå ned, Mændenes hovmod skal bøjes, og Herren alene være høj på hin dag.
12. Thi en dag har Hærskarers Herre mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt,
13. med alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege,
14. mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde,
15. mod alle stolte Tårne og alle stejle Mure,
16. mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.
17. Da skal menneskets Stolthed bøjes, Mændenes hovmod ydmyges. og Herren alene være høj på hin dag.
18. afguderne skal helt forsvinde.
19. Og man skal gå ind i Klippehuler og jordhuller for Herrens Rædsel, hans Højheds Herlighed når han står op for at forfærde Jorden.
20. På hin dag skal mennesket slænge sine Guder af sølv og guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus
21. for at gå ind i Klipperevner og Fjeldkløfter for Herrens Rædsel, hans Højheds Herlighed, når han står op for at forfærde jorden.
22. Slå ikke mer eders Lid til mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Ånde, thi hvad er de at regne for?
Esajas 3
Thi se, Herren, Hærskarers Herre, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af brød og hver støtte af vand:
2. Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spåmand og Ældste,
3. Halvhundredfører og Stormand, RådsHerre og, håndværksmester og den, der er kyndig i trolddom.
4. Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekådhed skal herske over dem.
5. I folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng sætter sig op imod Olding, usling mod Hædersmand.
6. Når da en Mand tager fat på en anden i hans fædrenehus og siger: "Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige stå!"
7. så svarer han på hin dag: "Jeg vil ikke være Sårlæge! Jeg har hverken brød eller Klæder i huset, gør ikke mig til folkets Overhoved!"
8. Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod Herren i trods mod hans Herligheds øjne.
9. Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Våde.
10. Salige de retfærdige, dem går det godt, deres Gerningers frugt skal de nyde;
11. ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans Hænder har gjort.
12. Mit, folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit folk, leder, vild, gør Vejen, du, vandrer, vildsom.
13. Til Rettergang er Herren trådt frem, han tår og vil dømme sit Folk.
14. Herren møder til Doms med de Ældste i sit folk og dets Fyrster: "Det er jer, som gnaved Vingården af, I har Rov fra den arme til Huse.
15. Hvor kan I træde på mit folk og male de arme sønder?" så lyder det fra Herren, Hærskarers Herre.
16. Herren siger: Eftersom Zions døtre bryster sig og går med knejsende Nakke og kælne Blikke, går med trippende Gang og med raslende Ankelkæder -
17. gør Herren issen skaldet på Zions døtre og blotter deres Tindingers Lokker.
18. På hin dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebånd, Halvmåner,
19. Perler, Armbånd, Flor,
20. hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedåser, Trylleringe,
21. Fingerringe, Næseringe,
22. Festklæder, underdragter, Sjaler, Tasker,
23. Spejle, Lin, hovedbånd og Slør.
24. For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om hofte, for Skønhedsmærke Brændemærke.
25. Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.
26. Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom på jorden.
Esajas 4
1 Syv kvinder skal på hin dag gribe fat i en Mand og sige: "Vi vil æde vort eget brød og holde os selv med Klæder, blot vi må bære dit navn. Tag Vanæren fra os!"
2. På hin dag Bliver Herrens spire til Fryd og Ære og landets Frugt til Stolthed og Smykke for de undslupne i Israel.
3. Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, enhver, der er indskrevet til Livet i Jerusalem,
4. når Herren får aftvættet Zions døtres Smuds og bortskyllet Jerusalems Blodskyld fra dets midte med Doms og udrensnings Ånd.
5. Da skaber Herren over hvert et Sted på Zions Bjerg og over dets Festforsamlinger en Sky om dagen og Røg med luende Ildskær om Natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der være et Dække
6. og Ly til Skygge mod hede og til Skærm og Skjul mod Skybrud og Regn.