www.tilFT.dk fra: www.beholy.be

Ung igen . dk
af Mil Jan Wind Tlf 42 10 1730
valg@dekristne.dk
Min opfattelse af virkeligheden med forbehold

(alle datoer)- fra mig. Det er mig velbehageligt og dig til velsignelse."
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2
Sidst.
May 4 2018 Kl 22:20 Siden marts 2018, for et par måneder siden, er jeg blevet gammel, det fortæller jeg og det føler jeg.
Og Gud hjælper mig til at have den følelse.
I salmerne 80:20 tror jeg at man dør som 70 årig, dvs jeg har 3 år tilbage, til at nå alle mine mål. (kl 22:55 og det her kan blive / være det sidste jeg skriver)
Bl a at skrive om Herrens Dag, som jeg personligt, er den eneste der kender ud over Gud selv selvfølgelig.
Jeg har de sidste par dage prøvet at skrive lidt om det, med tanker på en Dansk skuespiller, som spillede Knagsted i en Dansk film.
Salme 80:20. Herre, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses! (nej, den var det ikke)
Salme 90:10. Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År,
Det viser sig, fandt jeg ud af forleden, at min forståelse af skriften, på en helt unik måde, allerede er omtalt i Døden fra Lybæk, fra 1463.
Tiden for Herrens Store Dag, er når vi dør.
Og nu mangler jeg at indskyde 3 dages arbejde her.
Mit liv som født på ny, startede for mig som 19 årig i 1970
Siden har mine tanker været fra Gud, og noget, der indtraf øjeblikkeligt.
Nu har jeg fået lov, at blive gammel, og træt, det følges ad hos mig.
Samme intense nærværd er den samme, som altid, men jeg bliver træt efter 1 time eller 2.
Og det er jeg slet ikke længere ked af.
Da jeg blev født på ny, skete det på hospitalet ude på dragør, hvor jeg vågnede op og hørte barnegråd, (dvs hørte stemmer), og snakkede med en, der sad ved mit sygeleje, som ikke var der, for andre at se på.
For mig åbnede en anden verden sig for mig. Havde jeg ikke været trukket i land fra Christianshavns Kanal, træt og bevidsløs det meste af tiden, så havde jeg været død, den aften.
Jeg var vågen, 1 minut, da jeg blev løftet op på en bårre og 10 sekunder, da jeg blev skubbet ind i en ambulance, og ½ minut, da jeg lå i et varmt badekar, tilset af læge og andre. (Han kneb mig hårdt i en muskel, der ligger ovenpå skulderen. Han ville bare sikre sig, at jeg var levende.) Senere samme aften, kort efter, troede jeg at jeg lå på en fødegang, jeg fik tilbudt psykisk hjælp, og valgte en taxa ind til byen.
Jeg tror jeg har beskrevet dette tidligere, og det er egentligt ikke en nutidig oplevelse.
Men for at understrege, at mit liv ikke har været bar pjat. Men ægte nok.