www.tilFT.dk fra: www.beholy.be

Ung igen . dk
af Mil Jan Wind Tlf 42 10 1730
valg@dekristne.dk
Min opfattelse af virkeligheden med forbehold

(alle datoer)- fra mig. Det er mig velbehageligt og dig til velsignelse."
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
26. november
- 'Derfor må I ikke være bekymrede og sige. . .
Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.' (Matt. 31-33)
"Søg ikke efter det, jeres himmelske Far sørger for, men søg efter at følge mig. Jeg er vejen - at blive i mig er at blive på vejen, og det er det ene fornødne! Af livssamfundet med Mig springer alt andet.
Ingen kan ved at anstrenge sig nå, hvad jeg har tænkt at give ham, heller ikke hvad jeg ikke tillader ham at nå; men han kan tabe sin sjæl til det, han stræber efter. Og hvad det end er - "godt" eller "ondt" - så vil det skille ham fra Mig og min Nåde.
Jeg kan ikke give jer, hvad I selv prøver at tage. Vær ikke ængstelige. Jeres liv er min gave, og jeg ønsker at omgive jer med al min omhu og ømhed."

27. november
"I er mig dyrebarere, end jeg er jer. Ingen kan rive jer ud af min kærlighed, ud af min hånd!
Det er på mig og min gerning, jeres frelse hviler. Lad jer ikke lede vild.
JEG vogter på jer; I er min dyreste skat. Jeg er købmanden, som solgte alt for at skaffe sig retten til den kosteligste perle."
Sidst.
November 27 2017 Kl 04:26 Bange som Elias
Jeg har de sidste måneder rettet min fokus på profeten Elias, mere end jeg normalt ville gøre, fordi historien fra Dte Gamle Testamente har gentaget sig, i disse år. Min rolle i denne gentagelse, har været den samme, som Elias har spillet. Det er der ikke noget mystisk over, for vi er mange, Johannes Døber og alle dem, der som mennesker, hjælper Gud og Jesus, på en måde, hvor de er meget alene om at kende sandheden, om og i de samfund de lever i.
Der var mange Elias'r, der kendte sandheden om det Tyske parti, i årene før 1945, og der er mange, der kender sandheden om deres formyndere, forældre, samfund, bander osv som bestemmer i den gade i den familie, som de nu engang bor i.
Guds retfærdighed, og Guds love, er så universelle, at man ikke engang behøver at få dem læst op, for at kende dem, eller føle noget omkring dem.
Tag bare noget som at: Du må ikke stjæle!
De små hvalpe, slås om patterne, når de skal vokse op, børn kæmper om at få forældres opmærksomhed for at få ekstra omsorg.
De unge kæmper om at få en bedre indkomst, og de voksne fortsætter.
Når man ser hvalpene, kan man godt få lyst til at blande sig, og hvis man ikke blander sig, så kan det ende med at de mindste dør af sult og sygdom.
Det er disse, de mindste, Gud føler for.
I vores øjne er kuldet af hvalpe født på samme tid.
Men arvefølgen hos mennesker er noget anderledes.
Esau og Jakob, begge født af Rebekka, på samme tid, kæmpede hele deres liv om arven, efter deres fader Isak.
Gud og Rebekka blandede sig i Isaks beslutning, om: Hvem, der skulle arve velsignelserne fra Gud, som gik fra far til søn, og fra mor til datter, disse velsignelser ses som lys, hvis man har åndelige øjne at se den slags med, som et lille nadverbrød, præsten deler rigeligt ud af i de kristne kirker, hvor nadveren modtages.
De mennesker, der således deltager i nadveren og i gudstjenesten, og på værdig måde modtager skuebrøddet, nadveren og hvert ord, der udgår af Guds mund, den himmelske Manna, de får velsignelserne ligesom Jakob fik, og bliver Guds børn, dvs de lever evigt, sammen med Jesus, som er den eneste præst med den værdighed, at kunne besejre Satan og hele den onde hær. om der så er en hel legion, af onde ånder, så mangler der ikke vilje eller magt hos Jesus til at kunne klare den sag også.
Og i vores dage, skal vi opleve mirakler, som er større end det.
For Jesus var en meget beskeden og ydmyg mand, hvilket gjorde Ham i stand til at snakke om Guds rige, selv med en kvinde Han tilfældig mødte ved en brønd, hvor hun havde vandet, og Han var tørstig.
Der var ikke meget i denne tekst, som giver forklaring på min overskrift. Og nu er jeg færdig med at skrive, og føjer blot dagens (og gårsdagens) tekst til, øverst på siden.
Kl 5:45 ww nu rejser jeg hjem, (Fra en gammel Dansk sømandsvise.)
Jeg er ikke mere end den Samaritanske kvinden ved brønden, som Jesus talte med, men fordi Jesus talte med hende, blev de venner, og deres samtale er blevet omtalt mange gange siden, fordi samtalen blev skrevet ned af de skrivende apostle. Man kan således både være dannet og udannet, samtidig med at man er Guds ven.
Da Elias ville velsigne Israel, bad han og at alle Israels præster, dvs politiske rådgivere, som troede på baal, en fantasi, der tillod offer af børn og dårlig planlægning. Planlægning er som at plante et træ, det tager tid, før det bliver stort og bærer frugt. børn er ligeså. Da Kain havde slået Abel ihjel, plantede han og rev det han havde plantet op igen.
Selv Gud sagde engeng til Moses: Israel er umulige, lad os begynde forfra, lad Mig udrydde Israel og starte en ny slægt op efter dig Moses.
Den ide, brød Moses sig ikke om, og talte Gud fra det. Så kunne Gud godt se og forstå Moses tanker og ord, og de fortsatte, med at pleje den perle, som hvert eneste menneske er.
Jeg vil gerne lade Gud velsigne Muhammed, nu ved jeg godt at den første og mest kendte er død. Men der er siden kommet mange til, som bærer Muhammeds navn. Og det er egentligt dem, der bliver fornærmet, ligesom Herodes hustru blev det, da Johannes Døber fornærmede hendes ægteskab med sin mand Herodes.
Det er slet ikke en krig om profeten Muhammed, men det er den levende Muhammed, der bliver fornærmet, og føler sig truffet.
Islam, er lidt ligesom de kristne, der er en indre krig, kirkerne imellem.
Mekka muslimerne bekriger andre muslimer, og modsat.
De er som blår, der sætter ild på sig selv. Selvom de Kristne prøver at døbe dem, komme vand på, gyde olie på vandene, så vil deres interne strid, om at blive bedre og efter at få Guds opmærksomhed og velsignelser, som et par store knægte, skabe så megen splid, at man må opgive med at fortsætte.
Det var hårdt for Jesus at bære vores synd, en for en og os alle sammen.
Men et hjerte af sten, kan Gud ikke løfte.
Disse sten, vil ikke være i nærheden af Gud, hvor de blotter deres skam.
De søger i stedet ud i mørket, ud hvor de kan være alene. Deres tanker bliver hemmelige, og de har ingen de kan betro sig til. De finder ikke fred sammen med deres slægtninge, og Guds fred, bliver som en dårlig samvittighed, der ikke kan glemmes. De bliver som en tyv der skal høre andre tale dårligt om tyve. De bliver som terrorister, der skal bekæmpe terror, den terror, som de selv startede, de skal på deres gamle dage slukke den brand, de selv har antænt. Det stærke våben rammes de selv af. - -
De nedkæmper fjender og bliver fjenders fjende.
Selv forældrer kan få deres egne børn som fjender.
Og ens egne venner kan blive ens egne fjender.
Ligesom, det også skete for Judas, der valgte penge og selvmord frem for et venskab med Gud og præsten Jesus, der kunne tale hans sag for Gud, så selv Judas kunne have fået evigt liv.
Men de vil ikke, Gå ikke glip af Himmelen, den er Guds Gave til os mennesker. Det er livet, og det som evigt, en gave, fra Gud, som skaber alt.