www.tilFT.dk fra: www.beholy.be

Ung igen . dk
af Mil Jan Wind Tlf 42 10 1730
valg@dekristne.dk
Min opfattelse af virkeligheden med forbehold

(alle datoer)- fra mig. Det er mig velbehageligt og dig til velsignelse."
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11. september
"Jeg er din bolig, din sikre havn. Vær stille. Vend ikke selv bladene i dit livs bog. JEG vender bladet, og jeg skriver på det."
Sidst.
September 11 2017 Kl 04:20 Varmeværket Agersted.
Forslag til at hive flere kcal ud af industriens overskudsvarme og billiggøre forbrugernes varmeudgift.
Der er en speciel afregning i Agersted (og flere lignende steder, hvor varmen skal transporteres over større afstand, selv fra egne husvarme anlæg, f eks jordvarme og kompostvarme, kan ideerne være gavnlige.)

forslag 1:
Retur vandet, kan stadig anvendes, til opvarmning i byen (her i Agersted)
Afregningen til industrien er kcal Mcal og det medførte at man fordyrede varmen hos de forbrugere, som brugte m3, med det resultat at mange m3 gav en højere varmeudgift, for igennem den prisstigning, at tvinge forbrugerne til at hive flere kcal ud af fjernvarmen, ved at køle fjernvarmen mere ned, 1 grad forbedrede den fælles økonomi med 50.000 kr

I stedet for at tale om og som her, indføre en speciel varmeudgift, har jeg 2 forslag.
forslag 2 er at lade m3 afgiften afløse m2 afgiften på sigt, dvs de 25 kr pe m2 i forbrugernes huse forsvinder. Dem: Der herefter bruger mange m3 vil betale en større procentdel af den fællesudgift, som det er at drive et varmeværk, som det i Agersted.

Tilbage til forslag 1:
Ved at anvende returvandet, som stadig er over 50 grader, på skolen, i kirken, i Brugsen og andre steder, f. eks. på en badeanstalt, kan de mange Mcal som på nuværende tid løber tilbage til industrien (her rapsoliefabrikken i Gl Agersted.)
Ved at køle returvandet 20 grader mere ned, kan man med mine tal og forståelse, spare byen for en udgift på 1 million.
Hvis man så også tilbyder at betalingen for denne anvendelse af restvarmen, til en pris på 250.000.- så vil fælleskassen få tilført 1/4 million, uden anden udgift en ekstra stikledninger til det ekstra, for anden gang, afkølede returvand, (den ene fra returledningen er jo allerede på forbrugsstederne)
Ved at tilbyde f. eks. Brugsen og skolen denne ordning, så får forretningslivet gunstige opvarmningsvilkår, som forbedrer deres samlede økonomi. hvilket gør det sjovere at drive forretning og gør det muligt at komme med flere gode tilbud, til byens og oplandets forbrugere. (man skal således huske at regne hele oplandet med, til gavn for byen, og dens borgere).
Et godt byliv, tiltrækker de borgere, som vil have et godt liv.
Og i dag er det billigere og bedre, at bygge nye huse, frem for at restaurere gamle og måske skæve huse.
Ved at billiggøre varmeudgifterne, (det taler man om i hvert et sogn og i hver en by) skaber man en rar og varm vækst.
2017/9/11 kl 5:04 kompostvarme, er indtil viddere en overset varmekilde.
Ved at have f. eks. 2 meter høje bunker med halm tilsat kompost, kan man starte en langsom forbrænding af den form for affald, i dag er pexrør rimelig billige, 120 meter for under 500 kr og de kan tåle temperaturen, der gunstigt vil ligge på 70 grader.
I gamle dage, før isolering af huse, skulle man bruge under 20 m3 brænde til at opvarme et større hus.
En Ingeniør jeg var ven med brugte ½ m3 om året til sit velisolerede hus, for som han sagde: Han ville ikke bruge sin tid på at save brænde.
dvs at en mindre bunke kompost vil være stor nok til at opvarme en bolig i flere år.
Den fornys ved at lægget et nyt pexrør ud før man lægger et nyt lag bigballer ovenpå. Bunken synker år for år, og kan tømmes for kompostmuld en gang imellem.
Kemien i det, kender jeg ikke meget til, men effekten er tydelig, for mig og enhver.
Forslag 3: Ved at bruge jord til varme pumper, kan man hæve temperaturen på sit brugsvand, og lade en lunken vand løbe i radiatorerne.
Selv har jeg prøvet med held, at opvarme, et større hus med radiatorvand på kun lidt over 40 grader, kælderfyret jeg brugte, fik et par ekstra celler på, så jeg kunne stille aviser ind i fyret, som hele bundter, dengang gav jeg 20 øre kiloet, og brugte 20 - 40 kilo dagligt dvs 120 - 240 kr pr måned.
Skulle jeg bruge olie, ville det svare til 2 - 4.000 kr pr måned, som bistandsklient, var det dejligt at have varme til en billig penge.
Med 5 børn 2 voksne og mine 2 forældre, var det passende og selvfølgelig handlede vi også i Bilka en gang hver måned. Tilbudspriserne der var bedre end i Metro, som min mor havde kort til.
Og nogle tilbud hos nogle købmænd, kan let være bedre og billigere end at handle syd for grænsen, selv i Nordjylland.
Forslag 4: Med varmepumper, kan temperaturen på vandet hæves, f. eks. har man de små køle / varme skabe til biler, med 12 volt kan man hæve eller sænke temperaturen i sin lille box, vi taler om ca 10 grader og ca 50 watt.
Omvendt bruges selv samme celler til at lave strøm med, ved at lade udstødningsrøret gå igennem cellerne, laver varmen strøm, nok til at man kan spare generatoren i racerbiler. (Hvor vægt har en stor betydning), de kan med andre ord bruges til at lave betydelige mængder strøm med.
Men dette forslag skal nok lige ind omkring universiteterne først.
En større industriel udnyttelse, vil kunne erstatte varmevandrør med el ledninger.
Jeg har ingen ide om, hvordan udnyttelses graden vil være fra kompostvarme, den udnyttelse af disse celler jeg kender til er med 300 grader, på den ene side og lufttemperatur på den anden side.